Tag et smugkig forbi campen

I løbet af campen har vi nogle foredrag, som udefrakommende gerne på komme og høre.
Der er ikke ubegrænset plads i auditorierne, så det vil fungere på en sådan måde, at deltagerne på campen har førsteret.
Nedenfor vil man kunne finde en plan over de foredrag, der vil finde sted i løbet af ugen.
Til sidst på ugen vil der være en spilcafé med fremvisning og feedback af deltagernes spil. Vi inviterer alle forældre, venner og andre interesserede i denne kulmination på ugens intense arbejde.

Invitation til spilcafé

Lørdag d. 31/7 kl. 13.00 - 18.00

Kom og hør, prøv og giv feedback på deltagernes spil.

Vi håber på at se så mange som muligt entusiastiske, spilelskende og interesserede udefrakomne.

Foredragsprogram

Spilbranchen

Ved Søren Lundgaard, Spilkonsulent, DADIU (tidligere Deadline games)
Tirsdag d. 26/7 kl. 17:00 - 18:00

Foredraget handler om, hvordan det er at arbejde i spilbranchen, og hvad det vil sige at udvikle et stort computerspil med fokus på spilidéen, samt de ændringer som kan opstå i processen. Der vil blive brugt eksempler fra arbejdet på bl.a. spillet Faith and a .45 ved Deadline Games.

Søren Lundgaard

Startede som programmør hos Deadline Games i 2000 og har arbejdet som lead spil-programmør på Globetrotter 2 og Total Overdose. Han har siden flyttet fokus til at instruere, og tog en ledende rolle under udviklingen af Faith and a .45. I de sidste år hos Deadline udvikledede Søren spil-koncepter for Hollywood-film licenser, og andre etablerede mærker indenfor spilbranchen. Siden Januar 2009 har Søren arbejdet som rådgiver hos DADIU (Dansk Akademi for Digital Interaktiv Underholdning) og deres spilproduktioner, samt arbejdet som freelance spil koncept-udvikler.

Sex, Brawls, and Magic Duels: Game Design Beyond the Screen

Ved Dajana Dimovska, Cofounder and Producer, Copenhagen Game Productions og Lau Korsgaard, Copenhagen Game Collective
Onsdag d. 28/7 kl. 18:00 - 19:00

What do a no-graphics sex game, a physical one-button racing game and an accelerometer-enabled wizard dueling game all have in common? This talk explores three physical party games developed by the Copenhagen Game Collective, with a focus on repurposing the notion of social gaming. With the release of the Nintendo Wii, as well as family-friendly party games like Rock Band and SingStar, videogames are increasingly leaking out from the television screen and into the living room. Or are they? This talk argues that there still remain many rich untapped opportunities for designing console-based party games that make use of physical space.

Limbo

Ved Peter Buchhart, Leveldesigner, Playdead
Torsdag d. 29/7 kl. 17:00 - 18:00

Det danske spilstudie Playdead har netop udgivet det meget anerkendte spil LIMBO, som er deres første spilproduktion. Peter Buchhart vil fortælle om, hvordan det er at være med til at starte et mindre spilfirma op, og hvilke udfordringer, der følger med.

LIMBO er et platformsspil fyldt med snedige puzzles, hvor det at dø er en naturlig del af læringsprocessen. Man spiller den ensomme dreng, der leder efter sin søster i den dystre og ubarmhjertige verden, LIMBO. Peter fortæller om, hvordan man designer udfordrende puzzles uden at spilleren mister modet. Der vil blive taget udgangspunkt i konkrete eksempler fra spillet.