UNF Game Development Camp 2020

Velkommen til GDC 2020!

- af Thomas Møller Grosen d. 17. januar 2020

Velkommen

UNF gentager succesen, og bringer GDC med til det nye årti! Er du interesseret i computerspil, og hvordan de udvikles? Synes du det kunne være spændende at lære på egen hånd, hvordan man laver et godt spil? Så kom med på Game Development Camp 2020! Her kan du få undervisning i programmering, 2D grafik, 3D modellering eller lyddesign, altsammen for at udvikle dit helt eget spil.

Deltagere på Game Development Camp arbejder sammen i grupper, sammensat af de fire forskellige fagområder. Hver gruppe arbejder selvstændigt i en uge, med at udvikle et computerspil helt fra bunden. Ud over spiludvikling, vil der være masser af sociale aktiviteter, konkurrencer og foredrag! Tilmeld dig her på hjemmesiden.