Hvorfor er hovedkarakteren så nuttet? Hvorfor ser fjenderne så onde ud? Hvorfor bliver jeg så bange i den her del af spillet? De spørgsmål bliver besvaret af 2D grafikeren! Som 2D grafiker er det din opgave at skabe karakterer og stemningen i spillet, og som værktøj vil du bruge former, farver og en masse kreativitet!
Som gruppens øjne, skal du ud fra din gruppes og dine egne ideer, visualisere hvordan karaktererne, omgivelserne og spillets visuelle stilart kommer til at se ud! Du vil starte idegenerering med blyant, og derefter arbejde sammen med din gruppe med digitale midler. Du kommer til at lære hvordan du opbygger alting fra bunden ved hjælp af former, farver, lysstyrke og hvordan disse ting påvirker os som mennesker. I undervisningen vil du lave turnarounds som din gruppes 3D grafiker vil bygge modeller ud fra, og senere vil du lave teksturer og materialer til at lægge på de færdige figurer!
Farve er ekstremt vigtigt, hvis man skal sætte en specifik atmosfære, da alle farvenuancer påvirker os vidt forskelligt. Du vil blive lært hvordan farver påvirker spilleren, hvordan flere farver fungerer kombineret og hvordan man skaber harmonier af farver. Du kommer til at bruge denne viden til at skabe en farvepalet, som sætter stemningen for hele spillet!
Som 2D grafiker er den vigtigste prioritet at alt er overskueligt og let forståeligt. Med grafisk design vil du kunne opsætte en grafisk brugerflade (inventar, livs bar, spil menu), tekst og symboler i den rette størrelse, placering og overordnede komposition.
Som 2D grafiker får du også muligheden for at arbejde med nogle af de mere tekniske aspekter af spilkunst. Du kommer derfor til at dyppe tæerne i hvordan man laver digitale visuelle effekter, og vil lære hvordan de kan bruges til at gøre jeres spil mere levende, eller til at give det et unikt visuelt udtryk.
Du vil i løbet af ugen både komme til at arbejde med traditionelle tegneredskaber som papir, blyant og touche, og digitale tegneredskaber som tegneplader og tegneprogrammet Krita. Du kommer også til at blive introduceret til Unitys shader graph, et node-baseret værktøj der bruges til at lave visuelle effekter til spil. Alt udstyret sørger vi for, så du behøver ikke medbringe dit eget.
Hvis du gerne vil downloade og afprøve Krita, det program vi bruger i undervisningen: https://krita.org/en/
Kunstner med gode tips til traditionel skitsering: https://www.youtube.com/user/LighterNoteProd
Kunstnere med gode tips, til at forbedre dine tegne evner:
Kunstner med tips hvis du er interesseret i at prøve pixel art: https://www.youtube.com/user/atMNRArt/
Hvis du er interesseret i at prøve shader graph (visuelle effekter Unity):
https://youtube.com/playlist?list=PLsaDw3p1XpJiGHPnA8gZH6gO2gQYz3JH1&si=xg7EMqUMQMEJz2Pm
Hvis du gerne vil lege med farvekombinationer: https://color.adobe.com/create/color-wheel
Denne side er sidst opdateret d. 20. november 2025 af EMME