På GDC vil vi lære dig hvordan du selv kan lave 3D grafik til spilprojekter, fra det helt basale til det mere komplicerede. Du vil lære programmet Blender at kende, og have adgang til masser af hjælp. Start eller fortsæt din rejse i 3D hos GDC, og mød andre interesserede i faget!
Som 3D grafiker er du med til at skabe spilverdenen, og de væsner der befinder sig heri. Vi starter med de grundlæggende principper, og bygger os op til de mere komplicerede videospilskarakterer. Du kommer også til at lære hvordan man samarbejder med 2D artists, ved at forvandle 2D koncepter til 3D.
Da 2D artists skal lave teksturer (farvelægning) til 3D-modellerne, vil du også få en grundlæggende forståelse af UV-unwrapping, hvor du ”folder” din model ud, så den kan arbejdes med i 2D programmerne.
Her kan du spille Frankenstein og få din model bragt til live! Dette foregår ved hjælp af rigging, en proces hvor man giver modellen et ”skelet”, der kan bruges til at animere. Det kan være helt basale animationer som at gå eller hoppe, men det kan også være noget unikt til spillet.
Alt udstyr er sørget for af GDC, så du skal ikke bekymre dig om computer eller andet. Blender er gratis, så du har fuld adgang til programmet både under og efter campen.
Prøv selv Blender ved at download programmet, brug linket her: https://www.blender.org/download/
Se de projekter den 3D-ansvarlige selv har lavet med Blender her: https://www.artstation.com/aloell
Prøv selv den klassiske Blender tutorial: https://www.youtube.com/watch?v=B0J27sf9N1Y&list=PLjEaoINr3zgEPv5y--4MKpciLaoQYZB1Z
Denne side er sidst opdateret d. 20. november 2025 af EMME